Med et World Elite Mastercard får du det bedste
Udover et af verdens mest effektive betalingsmidler med omfattende forbrugsmuligheder, får du en komplet rejseforsikringspakke for hele familien. Forsikringerne dækker også din ægtefælle/samlever samt dine børn under 21, når de rejser sammen med dig. Har du børnebørn, er de også dækket, hvis du tager dem med på rejsen. Forsikringspakken indeholder alle de grundlæggende rejsedækninger, som et Mastercard har – dækningen er bare højere. Forsikringen passer på dig, når du rejser ud i verden, og når du lejer feriebolig og bil i Danmark.
Du er dækket i tilfælde af sygdom, ulykke, overfald og tandskade, og du er dækket ved behov for krisehjælp, eftersøgning, evakuering, ufrivilligt ophold samt behov for hjemkaldelse, sygeledsagelse eller tilkaldelse, hvis du bliver syg i udlandet. Din bagage, din bil/autocamper/båd (egen og lejet) og dine mobile enheder som smartphone, tablet m.v. er dækket, ligesom du er dækket i tilfælde af, at du ikke når dit fly, eller hvis flyet er forsinket.
World Elite Mastercard kommer også med en Købsforsikring og en forsikring for Udvidet reklamationsret. Købsforsikringen dækker tyveri og skader på genstande i op til 30 dage fra købsdato. Forsikringen for Udvidet reklamationsret forlænger reklamationsretten på f.eks. tv, hi-fi og hårde hvidevarer med op til 3 år. For begge forsikringer skal du blot huske at købe varen med kortet og beholde kvitteringen. Dertil får du yderligere en forsikring mod ID-tyveri og forsikringen Websafe. Forsikringen mod ID-tyveri giver bl.a. juridisk assistance, hvis du rammes af ID-tyveri. Websafe giver bl.a. juridisk- og praktisk assistance, i tilfælde af, at du, din ægtefælle/samlever eller dine børn krænkes på nettet.