Hvordan dækker rejseforsikringen?
Vil du gerne bestille en rejse nu?
Vil du gerne bestille en rejse til et land eller område, hvor Udenrigsministeriet ikke længere fraråder indrejse? Så kan du roligt gøre det nu, og stadig være dækket for afbestilling, selvom Udenrigsministeriet senere kan blive nødt til at fraråde indrejse igen.
Afbestilling forudsætter, at du har et Mastercard Guld eller Platinum.
Vær opmærksom på karantæne
Visse lande eller regionale områder har krav om selvkarantæne ved indrejse. Det kan være en god idé at tjekke det pågældende lands
rejsevejledning inden indrejse, og inden du bestiller din rejse, så du ikke skal bruge hele din ferie på at være i karantæne.
Det land eller område jeg opholder mig i, er ændret fra gult til orange
Du er fuldt dækket af vores normale betingelser på rejseforsikringen, også hvis du skulle blive smittet med Covid-19.
Er der behov for hjemrejse før tid, skal du følge anvisningerne i Udenrigsministeriets vejledninger for hjemrejse og eventuelt kontakte din rejseudbyder, f.eks. rejsebureau eller flyselskab.
Hvis Udenrigsministeriet opfordrer til at komme hjem hurtigst muligt, skal du kontakte din rejseudbyder og i sidste ende kan Privatsikring kontaktes for en dialog omkring dine muligheder. Hjemrejse ”hurtigst muligt” kan dog betyde, at du fortsat kan benytte din planlagte hjemrejse.